Klumme fra ugeavisen af Peder Senumstad

Jeg er født i 2006 og voksede op i Kristiansand i Norge, og volleyball har været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Før jeg flyttede til udlandet, tilbragte jeg tre vigtige år på Topp Volley Norge, som formede mig både som spiller og som menneske. At flytte hjemmefra var ikke nyt for mig, men at flytte til et andet land var stadig et stort skridt.

Ærligt talt var kulturchokket fra Norge til Danmark ikke særligt stort. Landene minder meget om hinanden, men Nordenskov, hvor jeg bor nu, har sin helt egen stemning. Folk er utrolig imødekommende — de siger hej, smiler og spørger til træning og næste kamp. Det gør det nemt at føle sig hjemme.

Selvfølgelig savner jeg min familie og mine venner. Jeg savner min fars madlavning og min mors kram. Men efter mine år på Topp Volley Norge var jeg allerede vant til at bo væk hjemmefra. Her i Danmark har jeg fundet noget nyt — både på holdet og udenfor — og på mange måder føles det som en ny familie. Det, jeg nyder mest ved at bo her, er hvor meget det minder om hjemme i Norge. Nordenskov er stille og rolig, og det gør det nemt at holde fokus på volleyball.

Da jeg fortalte familie og venner, at jeg skulle til Danmark, var de kun støttende. Nogle af mine venner kendte allerede Hettervik-familien, og vi havde også besøgt Nordenskov med ToppVolleyNorge tidligere, så vi havde et godt billede af, hvordan det var her. Og fordi jeg kommer fra Kristiansand, er rejsen hjem heller ikke så lang.

At bo i udlandet har helt klart ændret mig. I starten kæmpede jeg lidt med sproget, men nu tror jeg, at mit dansk i hvert fald er forståeligt. At være omgivet af nye mennesker og personligheder har fået mig til at vokse, og jeg vil gerne tro, at jeg er blevet mere moden — selvom nogle af drengene på holdet nok ville være uenige.

Volleyballmæssigt minder træningen her på nogle måder om ToppVolleyNorge, men på andre måder er den meget anderledes. En af de største ændringer for mig har været at begynde at spinserve, som teknisk set er sværere. Med god fysisk træning føler jeg mig hurtigere, stærkere og mere eksplosiv — og jeg hopper højere, hvilket er ekstremt vigtigt som midterblokker. Med god coaching, især fra Dries, føler jeg også, at mit angreb har taget et stort skridt fremad.

Samtidig ved jeg, at jeg stadig kan blive bedre i alle dele af spillet. Selv som midter vil jeg gerne kunne modtage, sætte, angribe, dække og blokere godt, når jeg får brug for det. Lige nu har jeg mest fokus på serv og blok, men det skifter hele tiden, efterhånden som man udvikler sig.

At spille i udlandet har også givet mig en større følelse af ansvar på banen. Som midterblokker er min vigtigste opgave at sikre, at vi står med en god blok — det er første forsvarslinje.

Den type spiller, jeg gerne vil være, er én, man kan stole på — én, der scorer, når det gælder, og holder fejlene på et minimum. Jeg vil også gerne vise, at jeg støtter de andre, både når jeg er på banen, og når jeg sidder på bænken.

Ser jeg tilbage på kampen mod ASV, var det en kamp med store udsving. Vi fik den helt ud i fem sæt, hvilket siger noget om vores mentalitet. I sådan en kamp er det nemt at pege fingre og sige, “hvis jeg havde gjort det her” eller “hvis vi havde gjort det dér”, men jeg synes, det er vigtigere at tage de gode ting med videre. Vi servede godt i perioder, spillede stærkt i forsvaret, og vores hævere fordelte boldene rigtig godt.

Personligt vil jeg sige, at min præstation var okay, men jeg ved, at jeg kan blive bedre. Min blok var ikke, hvor jeg gerne vil have den, så det er noget, jeg arbejder på. Samtidig var der perioder, hvor jeg fik mange bolde, og der fik jeg lavet nogle gode point, så der var også positive ting.

Lige nu har vi fuldt fokus på de næste opgaver, hvor vi har to udekampe i den kommende uge:

21/1: Ikast – Nordenskov kl. 18.30

24/1: Amager – Nordenskov kl. 18.00

At tabe kampe gør altid ondt, men det er en del af sporten. Den sidste kamp var kun om tre point, og nu er blikket rettet mod de næste udfordringer. Til træning arbejder vi på det hele — især forbindelsen mellem hævere og angribere. For mig personligt handler det stadig mest om serv og blok.

Flytningen til Danmark har hjulpet mig med at udvikle mig — ikke kun som volleyballspiller, men også som menneske. Og jeg føler, at det her kun er begyndelsen.