Klumme fra Ugeavisen af Anders Bay Als

Sidste sommer stod jeg og min kæreste over for et stort valg. Hun var netop blevet færdiguddannet læge, og vi skulle finde ud af, hvor vi ville slå os ned – både privat og arbejdsmæssigt. 

Valget faldt på Esbjerg, ikke mindst på grund af det gode ry, sygehusvæsenet har her i området. Men jeg må indrømme, at jeg også havde en lille bagtanke: Nordenskov UIF. 

En klub, jeg har mødt utallige gange gennem årene – og faktisk også spillet mod helt tilbage i mine ungdomsår.

Jeg tog en snak med Dries i slutningen af sidste sæson, og det endte med, at vi – med stor hjælp fra klubben – flyttede til det vestjyske. 

Overgangen har været utrolig positiv, både på og uden for banen. Jeg har følt mig velkommen fra første dag, og engagementet blandt de frivillige i klubben er noget helt særligt. 

Der er altid en hjælpende hånd, og man mærker virkelig, at volleyball betyder noget herude.

Noget af det, der har gjort størst indtryk på mig, er den lokale opbakning omkring holdet. Et stærkt eksempel var vores CEV-kamp, hvor både arrangementet før kampen og selve hallen var fyldt med lokale støtter. 

Den slags stemning giver ekstra energi – og netop derfor håber jeg også at se hallen fyldt igen til vores næste hjemmekamp: Lørdag den 14/2 kl. 13.30 i Granly Volley Arena, Helle Hallen. Jeres opbakning betyder mere, end I tror.

Sæsonen har dog været en blandet oplevelse. Vi har spillet virkelig god volleyball i perioder, men vi har også haft store skuffelser – især i forhold til vores mål om at nå Final4 i pokalturneringen. 

Det lykkedes ikke, og det var et hårdt slag for os alle. Efter julepausen har vi haft svært ved at holde niveauet i kampene, selvom vi på træningsbanen har vist, hvad vi kan.

Personligt har et af højdepunkterne uden tvivl været turen til Grækenland i CEV Challenge Cup. Det var en helt særlig oplevelse at spille under så stort et setup og mærke international volleyball på tæt hold.

Sammenlignet med tidligere sæsoner har jeg haft en lidt større træningsmængde, samtidig med at transporten til studie og arbejde har fyldt mere. 

De sene aftentræninger kombineret med tidlige morgener og pendling kunne godt mærkes – det trak nogle tænder ud, men det var det hele værd.

Vores fem nederlag i træk efter nytår skyldes i høj grad små marginaler, men også manglende tro på os selv og for lidt aggressivitet i kampene. Det er noget, nederlagene har gjort meget tydeligt for os. 

Til gengæld har perioden også tvunget os til at se indad og genopbygge tilliden til både projektet og vores egne evner. Jeg håber, vi har lært at stå stærkere i pressede situationer – og at det kan give os et skub i den afgørende del af sæsonen.

Vi har derfor været tilbage ved det grundlæggende: teknik, taktik og færdigheder. Samtidig holder vi fast i den høje intensitet i styrketræningen og håber på at ramme playoffs i topform – og spille det bedste volleyball, vi har vist i sæsonen.

Uden for volleyball ser jeg egentlig sporten som en hobby, der bare får lov til at fylde rigtig meget. Mine guilty pleasures er at sove længe og drikke virkelig god – og gerne lidt dyr – kaffe. 

Jeg bruger en kalender til at få hverdagen til at hænge sammen og planlægger mine personlige projekter omkring volleyball. Det hjælper, at mine nærmeste er vant til mit behov for at være i hallen og bakker op om det.

Og så er der måske nogen, der ikke ved, at jeg netop er blevet færdiguddannet kiropraktor. Jeg er virkelig glad for at have kunnet kombinere studie og sport på den måde, jeg har gjort – og nu glæder jeg mig til at finde en turnusplads, så jeg kan arbejde med endnu en af mine store interesser.

Alt i alt har skiftet til Nordenskov været både udfordrende og givende – og jeg glæder mig til at se jer i hallen til de kommende hjemmekampe.