klumme fra Ugeavisen af Dries Hoeyberghs, cheftræner
Syv nederlag i træk. Det er tal, der gør ondt – især efter det snævre 2-3-nederlag på hjemmebane mod Ikast. Alligevel nægter jeg kun at fokusere på resultaterne. Bag den stime står et hold, der fortsætter med at arbejde hårdt, kæmpe videre og hver uge viser den rette indstilling. Udfordringen er nu at omsætte vores træningsindsats til point i weekenden.

At vi befinder os i en negativ spiral, er helt korrekt. Det tager tid og kræfter at komme ud af den. Det er især ærgerligt for min hårdtarbejdende trup. I løbet af ugen træner vi godt, på et højt niveau og med stor intensitet. Desværre kommer det for sjældent til udtryk i kampene. Småskader og småproblemer hober sig op uge efter uge, så vi aldrig rigtig rammer 200 procent af vores eget niveau og rytme. Vi skal først og fremmest genfinde vores selvtillid og troen på os selv. Men det er lettere sagt end gjort.

Mod Ikast var vi igen tæt på point. Vi kom bagud 0-2, men viste endnu en gang vores kampgejst. Det klæder mit hold. Især måden vi taber andet sæt på, 23-25 efter en heldig bold via netkanten, er bitter. Alligevel må jeg være stolt af den mentale styrke, vi viser. I femte sæt får vi igen en dårlig start, og der opstår hurtigt et hul. Men vi kæmper os tilbage og taber med mindst mulig margin: 13-15. Det viser, hvor små marginalerne er.

Et kvalitetsmæssigt efterslæb i forhold til modstanderne? Absolut ikke. Når man taber så mange kampe i træk, påvirker det automatisk selvtilliden. Det er menneskeligt. Nu handler det om at komme over den barriere – og om, at heldet også falder ud til vores fordel i de afgørende øjeblikke.

De seneste uger har vi internt haft fokus på vores fejlprocent. Hvordan kan vi reducere den hurtigt på kort sigt? Der er foretaget individuelle justeringer i servetaktikken for at minimere de direkte fejl. Derudover skal vi fortsætte med at arbejde med selvtilliden og effektiviteten hos vores angribere. Det er detaljerne, der gør forskellen lige nu.

Føler jeg pres fra bestyrelsen? Nej. Tværtimod. De ser hver uge den tid og energi, spillergruppen investerer. Selvfølgelig vil alle gerne vinde, men en svær periode er en del af en sæson. Der er tillid til spillerne og til mig som træner. Og jeg er overbevist om, at vi stadig kan levere flotte resultater i denne sæson.

I den resterende del af grundspillet venter to svære udekampe. Torsdag møder vi Middelfart, som ligger nummer ét og stadig er ubesejret. Lørdag afslutter vi grundspillet på udebane mod Hvidovre. Selvfølgelig går vi efter at vinde kampene, men det vigtigste er, at vi går ind i slutspillet med en fit og klar trup. Om vi slutter som nummer tre, fire, fem eller seks, betyder mindre. De hold ligger meget tæt. En eventuel hjemmebanefordel i kvartfinalerne kan få betydning, men det afhænger først og fremmest af vores form.

Hvad skal der ændres fundamentalt frem mod slutspillet? Vi skal spille med stor selvtillid. Og frem for alt: Vi har intet at tabe. Presset ligger hos de højere placerede hold. Vi skal skabe en “over mit lig”-mentalitet og gå helhjertet ind i hver duel – indtil den sidste bold er spillet.

De kommende uger bliver afgørende – ikke kun for vores placering i tabellen, men for vores tro på egne evner. Vi skal sammen ud af denne periode. Ikke ved at tvivle, men ved at arbejde endnu hårdere og spille med mod. Hvis vi kan kombinere den mentalitet med selvtillid og effektivitet, kan denne sæson stadig få et helt andet forløb. Slutspillet er ikke endestationen – det er en ny begyndelse.