Af Peder Foldager
Der findes spillere, som kommer og går. Og så findes der spillere som Søren Gregersen.

I mere end et årti har han været en fast del af klubben. Han har oplevet rejsen fra et lokalt volleyhold til et ligahold med medaljekampe, DM-finaler og europæiske aftener i en fyldt Granly Arena. En rejse, som han ikke bare har været vidne til, men også har været en af arkitekterne bag.

– Det, jeg er mest stolt af, er at have været en del af hele rejsen. At se klubben vokse år for år og vide, at jeg har været med til at bygge noget op, som betyder meget for både byen og alle omkring klubben.

Da Søren kom til klubben, var ambitionerne store, men drømmene om europæisk volleyball virkede fjerne.

– Hvis jeg skal være ærlig, så nej. Jeg håbede selvfølgelig, at vi kunne udvikle os, men jeg tror ikke, nogen havde forestillet sig, hvor langt vi ville nå. Det viser bare, hvad hårdt arbejde, tålmodighed, et stærkt lokalsamfund og de rigtige mennesker kan skabe.

Klubben har udviklet sig markant gennem årene. Rammerne er blevet mere professionelle, forventningerne større og ambitionerne højere. Men én ting har aldrig ændret sig.

– Sammenholdet. Vi har altid haft en kultur, hvor man arbejder for hinanden. Vi er et hold – ikke individualister. Det synes jeg stadig kendetegner klubben.

Netop den kultur er også noget, Søren selv er blevet synonym med. Mange beskriver ham som en spiller, der personificerer klubbens DNA.

– Det betyder utroligt meget for mig. For mig handler klubbens DNA om hårdt arbejde, loyalitet og om at sætte holdet over sig selv. Hvis folk ser mig sådan, betyder det, at jeg har gjort noget rigtigt.

Den mentalitet er bygget op gennem mange år, og én lektie har fulgt ham hele vejen.

– Man bliver aldrig så god, at man ikke kan lære noget nyt. Hver træner og hver holdkammerat har bidraget med noget forskelligt. Man kommer længst med ydmyghed og viljen til at udvikle sig.

Det er måske også forklaringen på, at Søren fortsat er en af de spillere, holdet altid kan regne med.

– Jeg prøver altid at give mig 100 procent til alle træninger. Hvis man er fokuseret og giver sig fuldt ud, skal resten nok følge med – også når tingene ikke går som planlagt.

Han er kendt som en kompromisløs konkurrent. Hvor kommer den vindermentalitet fra?

– Jeg har altid hadet at tabe – lige meget hvad det handler om. Min bedste kammerat, Lars, spiller også på ligaholdet, og vi har altid konkurreret om, hvem der er bedst. Det hjælper en hel del at have sådan en person på holdet. Jeg vil gerne blive bedre hver eneste dag.

Når snakken falder på omklædningsrummet, kommer Lars Nielsen også hurtigt på banen.

– Han er helt klart den sjoveste holdkammerat.

Og når Søren bliver bedt om at pege på den bedste holdkammerat, han nogensinde har spillet med, falder svaret lige så hurtigt.

– Malachi Murch fra vores to første sæsoner i ligaen.

For Søren hænger personlig udvikling, titler og succes tæt sammen. Men hvis han skal vælge én drivkraft, er svaret enkelt.

– Holdets succes. Når holdet præsterer, følger de personlige oplevelser og titler ofte med.

De første to sæsoner i klubben står stadig som de mest betydningsfulde.

– Det var dér, mit volley-DNA blev skabt. Det er nemt at nyde succes, men det er i de svære perioder, man virkelig udvikler sig – både som spiller og som menneske. De oplevelser lærte mig at være tålmodig, tage ansvar og altid arbejde videre.

Et af de øjeblikke, der for alvor understregede klubbens udvikling, var de europæiske kampe.

– Det var en kæmpe oplevelse. At repræsentere klubben og dansk volleyball på den internationale scene var noget helt særligt. Samtidig var det et bevis på, hvor langt klubben var kommet gennem mange års hårdt arbejde.

Selvom den fyldte Granly Arena gav kuldegysninger, er det faktisk en anden hal, Søren helst spiller i på udebane.

– Hos Odense Volleyball. Der er altid en fed atmosfære.

Det er heller ikke tilfældigt, at netop Odense bliver nævnt. Da han bliver spurgt om den sværeste modstander i karrieren, er han ikke i tvivl.

– Odense Volleyball. De har stået i vejen for mange store ting for os gennem årene.

Som en af klubbens mest rutinerede spillere føler Søren et ansvar for at føre kulturen videre.

– Det er vigtigt at gå forrest og vise de unge, hvordan vores kultur er – både til træning og i kamp. Jeg håber, de kan se, at engagement, disciplin og hårdt arbejde betaler sig.

Hans råd til nye spillere er enkelt.

– Vær ikke bange for at kaste dig ud i det. Det kan godt virke skræmmende i starten, men man bliver nødt til at hænge i. Vær nysgerrig, stil spørgsmål, og vær klar til at arbejde hårdt. Hvis du bidrager til fællesskabet, får du også rigtig meget tilbage.

Hvis han kun måtte beskrive klubben med tre ord, ville de være: Sammenhold. Ambition. Stolthed. Og når snakken falder på de største øjeblikke i karrieren, er der især to, der står klart.

– At nå klubbens første DM-finale var kæmpestort. Men den europæiske hjemmekamp i en fyldt Granly Arena ... den kan stadig give mig kuldegysninger.

Fejringerne bagefter fylder også blandt minderne.

– Efter bronzekampen ved Final 4 gik det lidt vildt for sig nede i omklædningsrummet med kolde øl. Det var en aften, man aldrig glemmer.

Trods mange år i klubben har Søren aldrig haft lyst til at søge væk.

– Klubben har altid føltes som mit hjem. Jeg har haft fantastiske holdkammerater, dygtige trænere og mennesker omkring klubben, som betyder meget for mig. Samtidig har vi hele tiden haft ambitioner om at udvikle os, og det har motiveret mig til at blive.

Han peger også på kulturen som en af de største årsager til klubbens succes.

– Vi har en kultur, hvor alle arbejder for holdet, hjælper hinanden og stiller høje krav – både til sig selv og til hinanden. Det skaber et stærkt fundament.

Drømmene er heller ikke opfyldt endnu.

– Jeg vil helt klart gerne være med til at vinde både DM-guld og pokalguld. Det er noget af det sidste, vi mangler. Derudover håber jeg at kunne inspirere endnu flere unge til at begynde at spille volleyball.

Til sidst sender han en hilsen til de mennesker, der har været med på hele rejsen.

– Tusind tak for opbakningen gennem alle årene. Både i medgang og modgang har I været en vigtig del af vores rejse. Det betyder mere, end I måske tror, og vi håber, at I fortsætter med at bakke os op i de kommende sæsoner.

Hvis Søren til allersidst kun måtte beskrive klubben med ét ord, er han ikke et sekund i tvivl.

– Familie.

Og måske er det netop dét ord, der bedst beskriver både Søren Gregersen og den rejse, han har været med til at skabe. Et årti med loyalitet, hårdt arbejde, ambitioner og sammenhold – og en historie, der langt fra er færdigskrevet.