Menu

Menu

ForsideCrossfitOnlinebetaling crossfitCrossfitness afdelingVOLLEYBALL1. Elite volley- Sponsorer- Billeder2. Senior volley- Resultater - Senior billeder4. Kidsvolley3. Teen- og Ungdomsvolley5. Motionsvolley6. Beachvolley7. Onlinebetaling Volley- Kampprogram8. UngdomsVolley Sydvest(USV)BadmintonAfdelingen BadmintonAktiviteter badmintonOnlinebetaling BadmintonTræningstider BadmintonBobAfdeling BobOnlinebetaling BobFLOORBALLOnlinebetaling Floorball1. 3. Division- Træning og tider2. Oldboys- Træning og tidFodboldAfdelingen FodboldSenior kvinderTræner Senior Kvinder1. Serie 5 (Herre)6. Små Fødder7. Helle F.C.8. Onlinebetaling FodboldGymnastikForældre-barnGrundgymnastik for voksneJuniorspring og rytme-piger (6. klasse og op)KrudtuglerSpring 0-2 klassseSpring 3-5 klasseAfdelingen GymnastikOnlinebetaling GymnastikKrocket/KrolfAfdelingen Krocket/KrolfOnlinebetaling Krocket/KrolfNyhederKalenderBestyrelsenOm VedtægterSponsorerPersondata forordningHåndboldKontakt
NUIF
Foto:

Perfekt start for Nordenskov UIF Volley

Læs mere i artiklen


Hvor de fleste har benyttet juleferien til at restituere og lægge sig en smule ud, havde Nordenskovs VolleyLiga hold i stedet valgt at bruge tiden på benhård træning.

Kamppausen skulle benyttes til at styrke sig taktisk ovenpå de lærerige kampe i første halvsæson. Det var derfor en forventningsfuld og optimistisk spillertrup, der i weekenden begav sig mod Aarhus, på trods af at ASV havde overvintret på fjerdepladsen i tabellen, mens NUIF lige nøjagtig har en fod indenfor i slutspillet på ottendepladsen. Og det skulle vise sig at optimismen var berettiget.

Gæsterne fra Nordenskov satte sig på kampen fra start af og gav først lidt luft til hjemmeholdet mod slutningen af andet sæt, der dog også efter en meget tæt afslutning gik til NUIF.

Et hul i halgulvet gjorde imidlertid, at kampen måtte afbrydes og genoptages i en anden hal. Her var det igen gæsterne fra Nordenskov, der kom bedst i gang og kunne køre sættet og dermed kampen relativt sikkert hjem til en 3-0 sejr.

Det var da også en meget tilfreds volleyformand, Peder Foldager, der kunne gøre status efter af have fulgt kampen på sidelinjen: "Det var bare en superfin kamp i dag. God intensitet og underholdning. og så er det lækkert at komme i gang med foråret med 3 point på kontoen," sagde han og fortsatte: "Jeg synes, at det er tydeligt, at vi har flyttet os positivt over den sidste måned, og glæder mig til, at vi skal spille hjemme i Helle Hallen igen."

Næste hjemmekamp er mod Marienlyst d. 27 jan. men inden da skal NUIF dog først en tur til Amager søndag d. 20 jan.


tirsdag 15 jan 2019 - Peder Foldager
Vist: 1290 gange